• Published in Dansebloggen

Jeg troede aldrig, jeg skulle komme til at danse igen!

 
 
Hvem skulle have troet det? At jeg i en alder af 40 år skulle gennemføre bare én klasse hos denne Dinipiri fra Tyskland? Han er som taget ud af den næste Step Up film. Det er crazy, hvad den mand kan gøre med dans. Man skal være skarp, nysgerrig, sulten og ikke mindst udholdende for at følge hans undervisning. Det er et mirakel, at jeg overlevede:-) Og her tænker jeg ikke kun pga. af min alder! Alder betyder ingenting i dans, hvis du spørger mig. Jo, måske hvad angår kroppens smidighed til visse rutiner. Enig! Og der fik mit venstre knæ da også kamp til stregen på grund af en gammel overbelastning, der bliver ved med at drille. Men det er ok! For jeg var på gulvet og blev udfordret, glædet og ... faktisk rørt! Og lad mig fortælle hvorfor...
 
Mor på en skæv måde
 
For snart 4 år siden blev jeg mor for anden gang. Det blev starten på en uvirkelig periode for mig. Jeg har altid ønsket mig at blive tvillingemor og det blev jeg i starten af efteråret 2012. På trods af store problemer med at blive gravid fik min mand og jeg vores første mirakel i 2006. Hun hedder Milja og er nu 10 år gammel. Da Milja i 2012 skulle til at starte i 0. klasse, glædede hun sig til at blive storesøster 'lidt før jul'. Jeg havde nemlig termin i slutningen af november, men allerede da Milja havde gået i skole i bare 14 dage, blev jeg indlagt og kort efter kom Linus og Silas til verden. 3 måneder for tidligt. Og det blev til i alt 100 dages indlæggelse på sygehuset for mig. Adskilt fra min mand og datter.
 
For at gøre en lang historie kort har de 4 efterfølgende år af mit liv været op af bakke, nej op af en stigning så stejl, så man tror det er løgn! Jeg blev fra den ene dag til den anden revet ud af virkeligheden og det skulle tage mig 4 år at komme tilbage. 
 
Ramt af smerter indeni og udenpå
 
Linus og Silas har det godt idag, Milja er ved at komme sig oven på en kaotisk tid, min mand er ved at vænne sig til at have en vågen kone og jeg er ved at finde mig tilpas i virkeligheden igen. I sommers blev jeg nemlig raskmeldt efter at have lidt af belastningssyndrom i svær grad med en masse kedelige symptomer, såsom socialt jetlag (forskudt/forkortet døgnrytme), hyperårvågenhed (søvnløshed) og en meget væmmelig svimmelhed.
 
Det har været en kamp, både mentalt men så sandelig også fysisk. Jeg var ramt af smerter både inden i og uden på!!! Da det var aller værst, var jeg så udmattet og havde så mange smerter i lænd, ryg, nakke og hoved og min hjerne havde været så 'overloaded', at jeg følte, jeg havde 42 i feber og gik på månen på samme tid. Min balance var smadret. 
 
Et liv uden dans? Pænt nej tak!
 
Når jeg kørte min datter til dans, blev jeg helt deprimeret - for jeg kunne ikke se, hvordan jeg nogen sinde selv skulle komme tilbage på det dansegulv igen! Jeg var godt nok 'hel' uden på, men mine smerter og gener var ved at tage livet af mig, fordi der aldrig blev tid til at restituere. Så samtidig med at vores familie var ramt af brandslukning på brandslukning, spøgte tanken om at jeg skulle indstille mig på at vinke farvel til min store passion for dans. Jer der kender mig vil vide, at det var meget svært at forestille mig et liv uden dans!!! Dans er så indgroet en del af mine missioner i livet og er med til at holde mig kreativ - og måske også ung:-) Jeg var på én gang skrækslagen og 'krigerisk'; Jeg VILLE tilbage i danseverdenen.  
 
Dansen blev min vej ud af systemet
 
Og jeg fik heldigvis knækket koden, både med hensyn til det dårlige mentale og fysiske helbred og de skrækkelige tanker om at skulle indstille min 'dansekarriere'. Og løsningen var... gæt selv!!! Dans!
 
Vi ved alle, at dans har en særlig evne til at skabe glæde og gode oplevelser. For mig blev det faktisk alternativet til at bede min læge om medicin. Jeg undersøgte ganske enkelt muligheden for at komme i optrænende virksomhedspraktik hos Birgit Husted i Kolding, som jeg tidligere har undervist hos og som var åben for et samarbejde (af dansehjertet tak:-). Heldigvis havde jeg fået en ny socialrådgiver tilknyttet hos kommunen, for den første havde sagt, at det ikke kunne lade sig gøre at komme i praktik på en danseskole. Min nye sagsbehandler tog action og fik hurtigt oprettet en erhvervspraktik plads hos Husted Dans, hvor jeg kunne blive trænet op til at vende fuldt tilbage til arbejdsmarkedet.  
 
Den bedst tænkelige arbejdsuge - fyldt med dans
 
Hos Birgit havde jeg fra november 2015 til og med maj 2016 den bedst tænkelige arbejdsuge og blev trappet op fra 9 til over 30 timer ugentligt. Min arbejdsuge startede tirsdag formiddag med at danse med på seniorholdet 'Morgenfruerne', hvor de ældste morgenfruer er over 90 år gamle. Det var så livsbekræftende. Kunne ikke forestille mig en bedre start på ugen. I midten af ugen hjalp jeg med administrative ting og havde fornøjelsen af at lege med koreografier til Hip Hop holdene, ligesom jeg brugte min projektledererfaring på at muliggøre en helt ny sommerferieaktivitet for børn i alderen 7-12 år. Det var uden tvivl den bedste måde at træne mine kognitive evner suppleret med professionel hjælp fra bl.a. en fysioterapeut med speciale i balance og kognitive øvelser. Ugen sluttede af om lørdagen, hvor jeg til sidst stod for at undervise 2 børnehold. 
 
Den 3. juni sidste år kunne jeg endelig vågne op og sige: 'Jeg er raskmeldt, ude af systemet!' Nu kan jeg begynde at forme mit liv og bringe flere af de elementer ind, som jeg elsker aller mest og stortrives bedst med - for nu ved jeg, hvor vigtigt det er for vores krop, vores velvære og vores livskvalitet, at kunne fylde vores liv med det, der giver os energi! 
 
ALT er muligt!
 
Derfor er det en sejr for mig at være tilbage i danseverdenen - mere sulten og nysgerrig end nogensinde. Og da jeg i sommers gennemførte den første af Dinipiri's klasser, måtte jeg bøje mig i støvet og takke ham, fordi han gav mig følelsen af, at ALT faktisk er muligt. Da han viste sin koreografi første gang, tænkte jeg: 'I'm lost! Det er for crazy!' Men han gav os så meget, ikke kun crazy moves, men også en bid af sin passion for at bruge Hip Hop til at give sine elever kunst! Og kunst, det var lige hvad det var!
 
Jeg er tilbage! Jeg vandt kampen! Og jeg glæder mig over endelig igen at kunne udforske dansens verden og bringe endnu mere danseglæde ud i det ganske danske danseland, bl.a. via min blog her på portalen.
 
Life is better when you dance!
 
Lisa
dancezone.dk
 
 
 
Dini's tagline: Dancing is my drug!

Log ind eller Opret bruger