Jeg må dele min begejstring: DGI kan noget med dans!

Selvom jeg har trådt mine første mange par dansesko og undervist mange år i danseskole-regi, har jeg indgået et samarbejde med vores lokale idrætsforening, som er medlem af DGI og DBU. Det er den mest givende beslutning, jeg længe har taget.

So far har den 'mentale gevinst' kun overgået det økonomiske overskud, jeg ellers kunne have fået ved at køre egne hold i eget eller en andens private regi. Ganske enkelt fordi, jeg kan koncentrere mig om at nå bredere ud med dansen.

Ud over den varme modtagelse fra danseglade børn og deres forældre, der nu har en chance for at gå til dans i lokalområdet, er jeg også begejstret over at have deltaget i DGI's Inspirationsweekend i Messecenter Herning i starten af sæsonen:

Læs mere

Til kamp mod kedelige idrætstimer

Denne overskrift sprang for nyligt i mine øjne. Debatten går livligt på de sociale medier; Idrætstimerne i folkeskolen har ry for at være kedelige. Min egen datter går i 4. klasse og kan være lidt svær at få ud af døren om onsdagen, for 'Åh mor, det er så kedeligt i idræt!'. Og til spørgsmålet om, hvad der skal til for, at hun vil synes bedre om idræt, svarer hun prompte: 'Du skal komme og undervise i dans, mor!'

Jeg har sat mig for at finde ud af, hvad der er op og ned i den debat. For vi er på den ene side blevet lovet en ny skolereform med fokus på bevægelse i hverdagen, herunder opkvalificering af netop idrætslærerne og på den anden side møder vi en indikation af, at der f.eks. i udskolingen er blevet mindre tid til bevægelse i idræt, fordi undervisningen er blevet mere teoretisk. Samtidig bliver de nye bevægelsesbånd flere steder ikke gennemført som tiltænkt.

Derfor har jeg besøgt én, som har fingeren på pulsen i forhold til de mange tiltag, der bliver gjort på området. For der bliver gjort meget. Virkelig meget.

Læs mere

Hvad er det danseskolerne kan, som fodboldklubberne ikke kan?

Vi kender nok alle det med at være i en sammenhæng, hvor det kan være en udfordring at skabe ro i en stor børneflok, gør vi ikke? Tænker du på den seneste børnefødselsdag eller... måske din søns fodboldtræning, hvor du indgår i en træner-turnus?

Det med fodboldtræning kender jeg intet til, da vores største på 11 år er en ikke-fodbold-pige og vores tvillingedrenge på 5 år ikke er begyndt til fodbold endnu. Jeg må indrømme, at jeg lige spidsede ører, da vi havde besøg af en gæst, der indviede os i en problematik omkring uro på hans søns fodboldhold. Han var øjensynligt noget overrasket over, hvor svært det var at fastholde børnenes opmærksomhed og var kommet til den konklusion, at den manglende disciplin måtte italesættes, hvis børnene skulle få et godt udbytte af træningen. Han havde derfor foreslået træner-teamet nogle forskellige værktøjer, som de kunne tage i brug med det mål at højne kvaliteten af træningen.

Læs mere