• Published in Dansebloggen

Til kamp mod kedelige idrætstimer

Denne overskrift sprang for nyligt i mine øjne. Debatten går livligt på de sociale medier; Idrætstimerne i folkeskolen har ry for at være kedelige. Min egen datter går i 4. klasse og kan være lidt svær at få ud af døren om onsdagen, for 'Åh mor, det er så kedeligt i idræt!'. Og til spørgsmålet om, hvad der skal til for, at hun vil synes bedre om idræt, svarer hun prompte: 'Du skal komme og undervise i dans, mor!'

Jeg har sat mig for at finde ud af, hvad der er op og ned i den debat. For vi er på den ene side blevet lovet en ny skolereform med fokus på bevægelse i hverdagen, herunder opkvalificering af netop idrætslærerne og på den anden side møder vi en indikation af, at der f.eks. i udskolingen er blevet mindre tid til bevægelse i idræt, fordi undervisningen er blevet mere teoretisk. Samtidig bliver de nye bevægelsesbånd flere steder ikke gennemført som tiltænkt.

Derfor har jeg besøgt én, som har fingeren på pulsen i forhold til de mange tiltag, der bliver gjort på området. For der bliver gjort meget. Virkelig meget.

En time i selskab med Anders Halling, som er projektleder i Innovationslaboratorium Bevægelse og Pædagogik hos VIA University College i Aarhus, gav mig et godt indblik i en særlig verden, der lever og ånder for at vores børn får mere bevægelse i skoledagen. Der bliver forsket som aldrig før. Og vi har aldrig haft så dygtige forskere, der fremlægger evidens for sammenhængen mellem sundhed og trivsel i forhold til indlæringsevne og -metoder.

Børns eksekutive funktioner, arbejdshukommelse og kreativitet styrkes via bevægelse!

Anders Halling er ikke i tvivl om at den nye skolereform er en revolution af den 'gamle skole', hvor vi alle siden 1809 har siddet stille og lyttet til læreren. Men det tager tid at implementere 'alt det nye'. Det kræver mere fokus på at få ført de mange forskningsresultater på området ud i virkeligheden. Men vi er på vej! Det første skridt har været at hæve idrætsfagets status, så lærere og ledelse anerkender faget på lige fod med andre fag.

'Idrætstimerne kan desværre let blive sådan lidt venstrehåndsarbejde og noget, en lærer ikke forbereder sig til', fortæller Anders. 'I en presset hverdag prioriterer en lærer måske typisk at forberede sig til de fag, der bliver målt på med karakterer eller eksamen og de fag, der drøftes med forældrene på skole-hjem-samtalerne.' Til sommer er det tredje gang, at 9. klasser på danske skolers går til eksamen i idræt. Det er jf. Anders Halling en kærkommen anerkendelse af fagets status, hvilket i et helt nyt omfang stiller krav om kompetence udvikling hos idrætslærerne. Det vil i følge Anders samtidig smitte af på læreruddannelsen over tid, så de lærere der færdiguddannes om 5-10 år vil være klædt helt anderledes på til at bringe bevægelse ind som en naturlig del af alle fag, ikke kun idræt.

Samtidig øges elevers og forældres forventninger på området, således at de 45 minutters bevægelse om dagen efterspørges som en integreret del af skoledagen på alle skoler, også dem der ikke helt har knækket koden endnu.

Anders Halling betegner den nye skolereform som enestående og fantastisk og understreger vigtigheden af at holde fokus på at få indarbejdet de mange forskningsresultater i skoledagen - så vores børn får et naturligt forhold til bevægelse og sundhed og dermed de vigtige gevinster i forhold til både det sociale aspekt og koncentrations- og indlæringsevne.

Anders selv er uddannet i 1983 med idræt som sidefag, hvilket dengang var usædvanligt. Men for Anders var det et helt naturligt valg at læse idræt og han føler nu at hans baggrund kommer helt til sin ret i takt med at det politiske fokus på området øges. Idræt har altid haft en naturlig plads i hans liv og derfor rejser han nu med stor fornøjelse rundt i det meste af landet og deler ud af sin erfaring på området. Kroppen har en helt central rolle i alt, hvad Anders laver, hvad enten det drejer sig om workshops for skoleledere, kompetenceløft af medarbejdere eller koblingen mellem bevægelse og læring.

Så selvom den nye skolereform af og til får et par kritiske ord med på vejen, så er Anders Halling ikke et sekund i tvivl om, at den er med til at skabe unikke rammer for bevægelse og dermed sundhed og trivsel for vores børn.

Anders Halling (62 år), Projektleder Innovationslaboratorium for Bevægelse og Pædagogik
VIA University College (Aarhus)

Yndlingscitat
You will always miss 100 percent of the shots you don't take
Wayne Gretzky (hockey legend)

 


 

GRATIS konferencedag: Flere skal ha' mere ud af bevægelse i skolen

Du kan møde Anders Halling, når VIA's Innovationslaboratorium for Pædagogik og Bevægelse arrangerer en konference sammen med Institut for Idræt og Biomekanik ved SDU. 'Flere skal ha’ mere ud af bevægelse i skolen' er en konferencedag om trivsel og bevægelse i skolen – med fokus på ny, praksisorienteret forskning. Anders er på programmet onsdag den 19. april i Holstebro under titlen 'Hvad skal der til for at 45 min. bevægelse i skoledagen forankres?'.

Deltagelse er GRATIS - tilmeld dig i god tid her.

 


 

Om idræt og bevægelse i skolen:

Idræt og bevægelse er det reformelement, der har størst effekt på elevernes faglige udvikling. (SFI og KORA 2017)

Går læreren fra at bruge motion og bevægelse i undervisningen en gang om måneden til at bruge motion og bevægelse i undervisningen en gang om ugen, øges elevernes faglige resultater i nationale test med 4,4 point i gennemsnit (af op til 100 point). Øges omfanget yderligere, øger det elevernes resultater yderligere. (KORA 2017)

7 ud af 10 elever føler sig mere klar til undervisningen, når de bevæger sig. (Center for Ungdomsstudier 2016)

63 procent af lærerne siger, at gensidig opbakning i medarbejdergruppen er afgørende for at lykkes med bevægelse og idræt. (Dansk Skoleidræt og TrygFonden 2016)

Mere end 55 procent af eleverne bevæger sig dagligt eller mere end to gange om ugen udover idrætstimer og frikvarterer. Men ni af ti når ikke reformens mål om 45 minutters bevægelse om dagen. (Center for Ungdomsstudier 2016)

 


 

Log ind eller Opret bruger